Om os

Velkommen til Best Western Hotel Prisen

Bor man på Best Western Hotel Prisen i Aalborg, så kommer man ikke tættere på Aalborgs centrum.

Best Western Hotel Prisen ligger lige over for Banegården og Busterminalen, og inden for særdeles overkommelig gå afstand ligger også Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborgs butiksstrøg og den bekendte Jomfru Ane Gade.

Alligevel er hotellet et åndehul midt i det pulserende liv i byens hjerte med masser af charme, hyggelig stemning og smilende betjening samt et veritabelt klenodie: en mere end 100 år gammel elevator, men den fungerer skam stadig upåklageligt!

Hotellets bar og café er et stilfærdigt mødested, hvor hotellets gæster gratis kan nyde en kop kaffe, te eller chokolade og låne en avis, mens man nyder sine drikkevarer. Endvidere står hotellets tv-stue åben for hotellets gæster, og også her er der gratis kaffe, te og chokolade, ligesom der er et lille bibliotek, hvor man kan låne en bog eller to at fordrive tiden med. Hotellets morgenbuffet serveres i morgenmadsrestauranten.

På grund af sin centrale beliggenhed egner Best Western Hotel Prisen sig fortræffeligt til at udforske Danmarks tredjestørste by. Her har Spritfabrikkerne siden 1843 fremstillet den berømte akvavit, som har navn efter byen, her ligger Jens Bangs fornemme stenhus fra 1624 med den nærmest lige så berømte vinkælder, og her findes Danmarks eneste museum, hvor man betaler entré efter vægt. Det er det underjordiske Gråbrødre Kloster museum, hvortil der kun er adgang via en elevator midt i Algade. Det foregår på den måde, at man kaster 20 kr. i elevatorens automat og så kører den ned under jorden, forudsat vægten ikke overstiger 250 kg!

Værd at vide:

Best Western Hotel Prisen råder over 38 værelser, alle med eget bad, kabel-tv, el kedel samt gratis trådløst internet. Hotellet har ca. 10 parkeringspladser i gården, som er til gæsternes rådighed efter først til mølle -princippet. Derudover er der flere parkeringshuse inden for gåafstand fra hotellet.

Alle indkvarteringer er inkl. morgenmad.

 

SE  VORES SMILEYS  HER

http://www.findsmiley.dk/23227